Karamelliseret æblekage 🍎🍁🍂 Efterårskage med karamelliseret æbler og en sandkage med massere af varme krydderier, serveret med vaniljesyltede æbler og vaniljeis ❤️🍎🍦
Ca. 10 pers.
Opskrift:
Karamel
150 g sukker
30 g smør
Sukker smeltes på en pande, tilsæt smør og rør indtil det er en ensartet masse. Hæld i rund form på Ø16.
Æblelag:
6 æbler
Skær æblerne i tynde strimler evt med et mandolin jern eller på et japansk mandolin jern. Rul æblestrimlerne til en stor roset på 16 cm i diameter. Løft den forsigtigt ned i karamellen.
Sandkage:
50 g smør
50 g mel
1/2 tsk bagepulver
1 æg
90 g sukker
2 tsk vaniljesukker
2 tsk stødt kanel
1 tsk stødt ingefær
5 hele nelliker
5 hele kardemomme kapsler
1 lille lang peber
Alle krydderierne stødes i en morter. Bland alle tørre ingredienser. Sukker og æg røres sammen. Tilsæt skiftevis de tørre og våde ingredienser og rør indtil massen er ensartet. Hæld dejen over æblerosetten. Bag kagen ved 160 grader i 70 min. Lad kagen køle ned 30 min. Inden den fjernes fra formen. Vend kagen ud således at bunden af kagen bliver til den nye top.
Æbletern:
100 g sukker
50 g eddike
Korn fra 1 vaniljestang
1 æble
Skær et æble i brunoise (tern på 2×2 mm). Kog de resterende ingredienser op. Tilsæt æble og lad det køle ned.
Vaniljeis:
50 g glukose
50 sukker
1 vaniljestang
250 g fløde
250 g sødmælk
6 æggeblommer
5 g cremodan
Fjern kornene fra vaniljestangen. Kog glukose, sukker, vaniljekorn, vaniljestang, fløde og mælk op. Tilsæt forsigtigt æggeblommer og leger op til 82 grader. Tag af varmen og blend cremodan i massen. Lad den stå natten over med vaniljestangen i. Den køres herefter på ismaskine.
Server et stykke af æblekagen med en teske syltede æbletern og en kugle vaniljeis. ❤️