@nathalieholmp

Risalamande Is

Risalamande is ❤️ Mit forslag til et alternativ til risalamanden til juleaften 🎄 Jeg er selv helt tosset med risalamande, men jeg holder også meget af is – så jeg har derfor mixet de to sammen til en smagfuld is der smager fuldstændig som risalamande. Jeg serverer den her helt klassisk med kirsebærsauce og lidt finthakkede mandler 🎁 Isen skal bruges til min juleaften som jeg står for at lave mad til – og her bliver isen en del af juledesserten.

Opskrift:
500 g sødmælk
30 g grødris
70 g smuttede mandler

Kom alle ingredienser i en gryde og lad det simre lige under kogepunkt i ca. 20 min indtil grødrisene ikke er hårde længere.
Kom derefter på køl til dagen efter.

Vej den nedkølede masse – der skal gerne være 450 g. Er der fordampet meget under kogningen, kan du tilsætte lidt mælk, således at du ender med 450 g.

250 g fløde
70 g sukker
70 g glukose
6 æggeblommer
1 stor vaniljestang
12 g cremodan

60 g hakkede let ristede smuttede mandler

Kom de 450 g masse op i en gryde sammen med fløde, sukker, glukose, vaniljekorn samt stang. Kog op og leger derefter forsigtigt til 82 grader. Tag vaniljestangen op. Tilsæt cremodan og blend massen så glat som muligt. Put vaniljestangen tilbage i og sæt på køl i min. 24 timer.

Kør på ismaskine og når massen er næsten færdig kørt tilsættes de 60 g hakkede mandler. 🎄

God fornøjelse med opskriften 🎁