@nathalieholmp

Marrokansk inspireret gryderet

Marokkansk inspireret gryderet 🌶
Krydret, rig og fyldig – og dit køkken kommer til at dufte fortryllende mens du tilbereder denne simreret – helt perfekt til en fridag med god tid i køkkenet.

Opskrift til 4 personer

Ingredienser:
700 g oksetykkam
2 spsk olivenolie
5 spsk ras el hanut
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
2 tsk stødt chili
3 løg
3 hvidløg
1 øko citron
8 dl oksefond
1 ds tomatpuré
3 store søde kartofler
1 ds drænede kikærter
80 g svesker

Kan med fordel serveres med ris, yoghurt og fladbrød.

Fremgangsmåde:
Skær kødet i store tern (mine var 4 x 4 cm) og bland med ras el hanut, spidskommen, koriander, chili og olivenolie. Kom i køleskabet natten over.

Skær løg og hvidløg i tern og steg ved medium varme. Kom tomatpuré i og brun herefter det marinerede kød sammen med løg og tomat. Citronen skæres i kvarte (med skal og det hele) og i tynde skiver (4 mm ca.) og kommes i gryden og lad det brune med et minuts tid. Hæld oksefond over og lad det simre i 2 timer under låg. Skæl kartoflerne og skær dem i tern (2 x 2 cm) og kom dem i gryderetten sammen med kikærterne. Sveskerne skæres i kvarte og tilsættes også. Lad det simre yderligere i en halv time uden låg. Smag til med salt og peber og server!