@nathalieholmp

Is-pind med banan og mørk chokolade

Sommeren er her og jeg har egentlig allermest lyst til at lave Is for tiden – så her kommer endnu en. Denne gang med en blød og lækker flødebaseret banan is, og overtrukket med den bedste mørke 811 chokolade fra @callebautnordic . Har igen brugt @silikomart ‘ s form Shock, som jeg synes giver et så fint udtryk. 🍌🍫

12 stk.

Opskrift:
100 g sukker
250 g fløde
250 g sødmælk
6 æggeblommer
2 meget modne bananer
Evt. Et par dråber gul frugtfarve.
600 g mørk chokolade

Sukker, mælk og fløde koges op. Æggeblommerne kommes forsigtigt i og massen legeres til 84 grader. Køl herefter massen ned. Bananerne blendes til en fin pure. Tilsæt isbasen til bananpurén og blend. Jeg tilsatte en dråbe gul farve og blendede. Kør i ismaskine, og kom isen i formene. Frys natten over. Smelt chokoladen og dyp isene heri. Herefter nydes de en varm sommerdag i solen 🌼