@nathalieholmp

Is-pind med mint og mørk chokolade

Min absolutte yndlings is når jeg er ude og rejse er mynte is med chokolade stykker, så derfor skulle jeg selfølgelig prøve at lave det selv. Og de blev de bedste ispinde jeg indtil nu har lavet.

Jeg har som altid brugt chokolade fra @callebautnordic og her er det min favorit, den mørke 811 jeg har benyttet. De er støbt i @silikomart Gel 14 3D isform.

Ca. 12 stk.

Opskrift:
100 g sukker
250 g fløde
250 g mælk
6 æggeblommer
Myntesirup
100 g hakket chokolade

Overtræk:
500 g mørk chokolade

Sukker, fløde og mælk koges op. Æggene tilsættes forsigtigt og massen legeres op til 84 grader. Smages til med myntesirup – min er smagt ret kraftigt til. Køl ned. Tilsæt chokolade stykkerne og kør på ismaskine. Støb i forme og frys natten over. Herefter overtrækkes de med smeltet mørk chokolade.