@nathalieholmp

Surdejs foccacia med rosmarin, peber og olivenolie

Surdejs foccacia – helt perfekt til de varme sommeraftener ved grillen forude. Her lavet på en blanding af gylden manitoba mel og kamutmel. Tilsat olivenolie, sort peber, massere af frø og frisk rosmarin. 🌼🥖🔥

En bradepande

Opskrift:
Til dejen:

343 g manitoba mel (jeg bruger Caputos gyldne manitoba)
76 g kamutmel (har du anden fuldkornsmel, kan det bruges i stedet)
100 g klar surdej (dvs. den har lige peaket) (kan erstattes med 5 g gær)
13 g salt
419 g vand

Til pynt:
3 spsk. Olivenolie
Friskkværnet salt og peber
3 kviste frisk rosmarin
3 spsk blandede kerner (jeg brugte hvid-og blå birkes, hvid sesam og solsikkekerner)

Alle ingredienser til dejen, pånær salt, blandes til den er en ensartet masse. Lad den hvile under låg i 30 min. Kom herefter salt i, og bland til du har en ensartet masse. Hvil i 30 min. Herefter foldes dejen fra hvert hjørne og ind, hvert 30 min., indtil dejen består vinduestesten. (For mig tog det 4 omgange af fold – men det kommer helt an på meltypen). Lad den hæve indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Sæt i køleskab natten over.

Tænd ovnen på 260 grader. Hæld forsigtigt dejen i et ildfast fad. Tryk med dine fingre ned i dejen, så der kommer små fordybninger i overfladen. Hæld olivenolie over. Strø kernerne på. Pluk kvistene med rosmarin og fordel over dejen. Tryk kerner og rosmarin en smule ned i dejen. Kværn rigeligt med salt og peber over. Dejen skal helst i ovnen så kold som muligt – så lad den ikke stå og efterhæve. Bag i 10 min ved 260 grader. Skru herefter ned til 230 og bag i ca. 15-20 yderligerere.